The Lives of Man
Godkendt webshop. Betal med kreditkort
Mulighed for gratis afhentning.
Fuld 14 dages returret fra modtagelse af ordre
Om bogen
Hvad sker der efter døden? Hvem er »Munkir og Nakir?« Hvordan vil Himlen og Helvede være? Hvilke tegn bør vi forvente før Dommedag? Hvem er al-Dajjal? Hvornår vil al-Mahdi dukke op? Disse og mange andre spørgsmål besvares, på baggrund af Koranen og hadith, i denne fascinerende bog.
Imam al-Haddad forklarer, at ethvert menneske passerer de forskellige »liv«: Før undfangelse, livet i verden, livet i graven, opstandelsen og endelig haven eller ilden. En fuldendt muslim skal være bevidst om alle disse livsstadier, hvis han/hun skal være tilstrækkeligt forberedt på det evige liv.
I bogens forord påpeger Shaykh Abdal-Hakim Murad den tydelige sammenhæng mellem Imam al-Haddads værker og hans spirituelle forfaders, Hujjat al-Islam, Imam al-Ghazali. The Lives of Man er skrevet i et meget let tilgængeligt, klart og koncist sprog: Uden den slags indforståede hentydninger og fagsprog, som ofte gør det til noget nær en umulig opgave at læse og dechifrere eksempelvis tasawwuf-litteraturen eller fiqh-værker undtagen for de indviede. Dens force er helt klart, at den, ligesom Imam al-Ghazalis værker, har en fantastisk evne til at holde læseren fastlåst fra ende til anden.
Bogens vigtigste funktion og formål er at påminde muslimer om meningen med livet og dødens uigendrivelige faktum. Vi ved alle, at vi en dag skal dø, genopstå og stå til ansvar for vores gerninger overfor vores Skaber på dommedag. Spørgsmålet er, hvorvidt vi har forberedt os godt nok til vores verdslige rejses endestation? En bog som denne er uundværlig læsning for enhver muslim, ja, sågar ethvert menneske, som ønsker at påmindes meningen med livet og holde sig sit endelige mål for øje.
The Lives of Man er en af den slags bøger, som forbliver i tankerne meget længe efter, at man har lagt bogen fra sig. En bog som man får lyst til at genlæse gang på gang.
Om forfatteren
Forfatteren levede i Tarim i Hadramawt dalen mellem Yemen og Oman, og er ligesom sin meget tidligere forgænger Imam al-Ghazali i vid udstrækning anerkendt som sit (islamiske) århundredes mujaddid (»genopliver af Islam«). Imam al-Haddad var en direkte efterkommer af Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), en anerkendt autoritet indenfor Shafi‘i lovskolen og en islamisk forfatter til både poesi og prosa. Han døde i år 1720, må Allah være hans sjæl nådig.
Produktinformation
- Sprog:
- Engelsk
- Oversat af:
- Mostafa al-Badawi
- Forlag:
- Quilliam Press Ltd UK